N° 79–2025: ESA-medlemsstaterne forpligter sig til det største budget på ministerplan

Ministrene og højtstående repræsentanter fra de 23 medlemsstater, associerede medlemmer og samarbejdende stater bekræftede deres støtte til vigtige videnskabs-, udforsknings- og teknologiprogrammer samt en betydelig forhøjelse af budgettet for rumanvendelser – jordobservation, navigation og telekommunikation. Disse tre elementer er også afgørende for initiativet »European Resilience from Space«, som er et fælles svar på kritiske rumbehov inden for sikkerhed og modstandsdygtighed.

»Dette er en stor succes for Europa og et virkelig vigtigt øjeblik for vores autonomi og lederskab inden for videnskab og innovation. Jeg er taknemmelig for det hårde arbejde og de omhyggelige overvejelser, der er gået forud for de nye bidrag fra medlemsstaterne, som udgør en stigning på 31 % eller 17 %, når der tages højde for inflationen i forhold til ESA's sidste ministerrådsmøde,« sagde ESA's generaldirektør Josef Aschbacher.

»I lyset af en udfordrende geopolitisk situation har alle de stater, der bidrager til ESA's budget, og også Europa-Kommissionen, sat deres lid til ESA, så den fortsat kan levere programmer, der understøtter Europas lederskab inden for rumfart og bidrager til at udvide vores kapaciteter på Jorden, i kredsløb og i det ydre rum. Selvom vi i år fejrede 50 års resultater, er arbejdet kun lige begyndt.«

Dette års ministerrådsmøde var første fase i gennemførelsen af ESA's strategi for 2040, der fastlægger kursen for de europæiske ambitioner inden for rumfart og definerer de mål, der skal nås for at opfylde de langsigtede mål for Europas aktiviteter i rummet og i applikationer på Jorden.

Styrkelse af Europas førende rolle inden for rumvidenskab

I sit 50-års jubilæumsår har ESA på passende vis fornyet sit engagement i videnskaben. Medlemsstaterne har garanteret en betydelig stigning på 3.5 % ud over inflationen, hvilket vil gøre det muligt at gennemføre nogle af de mest opfindsomme missioner i vores historie og styrke Europas videnskabelige førerposition. Det første skridt vil være at gennemføre de eksisterende missioner, der er beskrevet i den langsigtede plan Cosmic Vision – herunder LISA og NewAthena. Men det næste store spring for videnskaben vil være at påbegynde teknologiudviklingen til missioner under Voyage 2050-planen, især den ambitiøse plan om at søge efter liv på Enceladus (L4 til Enceladus – ESA's videnskabsprogram). Denne store mission kræver øjeblikkelig udvikling for at nå Enceladus' sydpol under ideelle lysforhold.

Styrkelse af Europas sikkerhed og modstandsdygtighed

Det europæiske initiativ »Resilience from Space«, der er blevet indført for at støtte kapaciteten til dobbelt anvendelse i Europa. Den indledende finansiering vil gå til et system, der giver adgang til satellitbilleder med høj tids- og rumlig opløsning – gennem samling og deling af ressourcer og opbygning af et netværk til at udfylde huller i observationerne. Dette vil blive understøttet af nye navigationstjenester fra lavt kredsløb om Jorden og af sikker forbindelse Det klare mandat til brug af rumanvendelser til ikke-aggressive forsvarsformål betyder en historisk ændring for ESA. Det blev besluttet på CM25, at tilmeldingerne forbliver åbne indtil næste år, så de deltagende stater kan tilpasse sig det nye program.

ESA-teknologi i centrum for alle missioner

Teknologien til støtte for dette program og ESA's andre innovative missioner vil blive udviklet ved hjælp af et væsentligt forstærket budget til teknologiske katalysatorer, kritiske komponenter, digitalisering og nye teknologier. Uafhængighed i teknologi er nøglen til at fremme Europas ambitioner i rummet, sammen med vores garanterede adgang til rummet.

En række centrale aktiviteter i det europæiske rumfartsøkosystem vil blive styrket:

• Europas løfteraketter Ariane 6 og Vega-C vil fortsat være førende inden for rumfart. ESA vil fortsat støtte udviklingen af det europæiske marked for løfteraketter og udviklingen af nye transportmidler til kredsløb, herunder European Launcher Challenge.

• Europas markeder for rumfartsudstyr og rumfartsdata vil blive udviklet med fortsættelsen af succesrige kommercialiseringsprogrammer. ESA vil fortsat fremme private investeringer, styrke innovation og styrke SMV'er og nye aktører i rumsektoren. Der er aftalt et budget på 3.6 mia. EUR til medfinansierede projekter, som forventes at tiltrække betydelig privat finansiering.
• Europas førende position inden for jordobservation vil blive opretholdt med forberedelsen af anden generation af Copernicus-satellitter (specifikt Sentinel-2 Next Generation og Sentinel-3 Next Generation Optical-missioner). Under FutureEO vil ESA udvikle og drive jordvidenskabelige missioner i verdensklasse, forberede fremtidige operationelle Copernicus- og meteorologiske missioner og støtte brugen af data til Earth Action.

Fremme af udforskningskapaciteter

ESA's medlemsstater har bekræftet deres engagement i udforskning med solide planer om at styrke internationale partnerskaber. Rosalind Franklin-missionen, der skal lande en rover på Mars, finansieres med henblik på en opsendelse i 2028, mens ESA vil forberede missioner til Månen, hvoraf den vigtigste er Argonaut-landingsfartøjet. ESA vil arbejde på at mindske risikoen ved en række andre teknologier for at støtte den europæiske tilstedeværelse i LEO og videre ud i de kommende årtier. I mellemtiden er ESA og dens medlemsstater blevet enige om at gennemføre kortsigtede tiltag for at sikre europæiske astronauters adgang til Den Internationale Rumstation indtil dens planlagte udnyttelsesperiode udløber i 2030. Udviklingen af LEO-fragttjenesten blev også bekræftet på CM25, herunder to demonstrationsmissioner med det formål at dokke til ISS. Der er planlagt et midlertidigt møde på ministerplan inden CM28 for at tilpasse sig de forventede ændringer i det internationale samarbejde.

Jordens forsvarere

Tre vigtige missioner tegner sig for størstedelen af finansieringen inden for rumfartssikkerhed: Ramses, Rise og Vigil. Ramses-missionen, der skal gennemføres efter en stram tidsplan for at opfange asteroiden Apophis, når den passerer tæt forbi Jorden i 2029, er finansieret og vil hjælpe os med at forberede os på fremtidige potentielt farlige asteroider. Vigil-missionen om rumvejr, der oprindeligt blev godkendt af CM22, vil fortsætte med implementeringen, og rumfartøjet planlægges at gennemgå en foreløbig designvurdering i begyndelsen af næste år. For at reducere affald i rummet i fremtiden vil test af service i kredsløb blive finansieret gennem Rise, et partnerskab med industrien.

Rumfartøjet SAGA – en demonstrationsmission for kvantekommunikation – vil gå videre til konstruktion og implementering. Moonlight-programmet, der omfatter kommunikations- og navigationstjenester på Månen, vil fortsætte udviklingen.

Nye ESA-aktiviteter i medlemsstaterne

ESA har underskrevet hensigtserklæringer med henblik på at forberede nye centre, der skal huses i medlemsstaterne. Der er underskrevet en hensigtserklæring med Polen om at være vært for en ny institution, der specialiserer sig i sikkerhed og applikationer til dobbelt/multifunktionel brug. Samtidig vil en hensigtserklæring mellem Norge og ESA give begge parter mulighed for at evaluere etableringen af et ESA Arctic Space Centre i Tromsø.

Social Media

Bluesky: @ESA,

X: @esa, 

Facebook: @EuropeanSpaceAgency 

Instagram: @europeanspaceagency

YouTube: ESA 

LinkedIn: European Space Agency - ESA 

Pinterest: European Space Agency - ESA 

Om Den Europæiske Rumorganisation

Den Europæiske Rumorganisation (ESA) er Europas indgang til rummet.
ESA er en mellemstatslig organisation, der blev oprettet i 1975 med missionen om at forme udviklingen af Europas rumkapacitet og sikre, at investeringer i rummet kommer borgerne i Europa og verden til gode.
ESA har 23 medlemslande: Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien,Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien. Slovakiet, Letland og Litauen er associerede medlemmer.
ESA har etableret formelt samarbejde med fire medlemslande i EU. Canada deltager i visse ESA-programmer under en samarbejdsaftale.
Ved at koordinere de finansielle og intellektuelle ressourcer hos sine medlemmer kan ESA gennemføre programmer og aktiviteter, der strækker sig langt ud over enkelte europæiske landes rækkevidde. Organisationen arbejder især sammen med EU om implementeringen af Galileo- og Copernicus-programmerne samt med Eumetsat om udviklingen af meteorologiske missioner.
Læs mere om ESA på www.esa.int